Hvad er Industri 5.0?

13 sep, 2024

Med industri 5.0 ser vi ind i en produktionsbranche, der ikke alene er præget af teknologisk udvikling – de menneskelige ressourcer kommer også til at spille en bærende rolle. 

Hvad er forskellen på industri 4.0 og industri 5.0?

Industri 4.0 markerer en tid, hvor ny teknologi fik en dominerende rolle i produktionsmiljøet. Kunstig intelligens, Internet of Things (IoT) og automatisering revolutionerede produktionsprocesserne og øgede effektiviteten.

Industri 5.0 adskiller sig ved at sætte fokus på samspillet mellem den nye teknologi, menneskelige færdigheder og den grønne omstilling. Det handler ikke længere kun om at automatisere og effektivisere, men også om at integrere menneskelig kreativitet og intuition i produktionsprocesserne samt mindske drivhusgasemissionerne. 

3 grundsten i industri 5.0

Kombinationen af digitalisering og personificering bliver uundværlig i fremtidens produktionsmiljø. Industri 5.0 vil særligt være præget af følgende tankegang: 

Menneskelige kompetencer

I Industri 5.0 er menneskelige evner afgørende. Mens teknologi kan sikre præcision og effektivitet, er det de menneskelige kvaliteter som kreativitet, intuition og problemløsning, der driver innovationen fremad. Samspillet mellem teknologi og mennesker er nøglen til succes i den kommende industrielle revolution.

I praksis kan et eksempel være anvendelsen af avancerede dataanalyseværktøjer, der kan identificere mønstre og tendenser i store datamængder. Mens teknologien kan udføre de repetitive analyser, er det menneskelige indsigt og erfaring, der kan tolke resultaterne og anvende dem til at træffe strategiske beslutninger eller udvikle innovative løsninger.

Fokus på bæredygtighed

Grøn omstilling er ikke længere blot en mulighed, men en nødvendighed i industri 5.0. 

Transparens om miljømæssige og sociale påvirkninger er afgørende, og virksomhederne står over for stigende krav om sporbarhed og ESG-rapportering.

Branchen kan imødekomme disse krav ved at investere i bæredygtige produktionsmetoder og materialer, reducere spild og genbruge ressourcer, samt sikre fair og sikre arbejdsforhold i hele deres leverandørkæde. 

Det vil for mange kræve omfattende omstillinger i produktionsprocesserne, men det kan også resultere i langsigtede fordele såsom omkostningsbesparelser, stærkere kundeloyalitet og forbedret omdømme.

Modstandsdygtighed med digitalisering 

Digitalisering spiller en central rolle i at sikre øget modstandsdygtighed i produktionsvirksomhederne. Ved at implementere digitale teknologier som Manufacturing Execution Systems (MES) og Internet of Things (IoT) kan virksomheder opnå større fleksibilitet og agilitet i deres produktionsprocesser.

MES giver virksomheder mulighed for at indsamle og analysere data i realtid fra hele produktionslinjen. Det giver en detaljeret forståelse af, hvordan produktionsprocesserne fungerer, og gør det muligt at identificere ineffektiviteter eller flaskehalse hurtigt.

Ved at have sensorer og enheder tilsluttet produktionsudstyret kan virksomheder opdage potentielle fejl eller nedbrud på et tidligt tidspunkt og foretage forebyggende vedligeholdelse for at undgå nedetid og produktionstab.

MES muliggør ikke blot optimering af arbejdsgange, men også reduktion af miljøaftryk og CO2-udledninger, som er afgørende for at forblive konkurrencedygtig i den kommende industrielle revolution.

Industri 5.0 stiller store krav til fremtidens produktionsmiljøer

Kravene i Industri 5.0 bliver kun større sammenlignet med Industri 4.0. Ved at integrere disse tre strategier vil din produktionsvirksomhed være bedre rustet som frontløbere i udviklingen.

  • Produktionerne skal kunne værdsætte og integrere de unikke færdigheder, som mennesker bringer til produktionsmiljøet.
  • Produktionerne skal være fleksible og agile for at imødegå skiftende krav og udfordringer.
  • Produktionerne skal forpligte sig til at minimere miljøpåvirkningen og sikre gennemsigtighed i hele værdikæden. 

Har du spørgsmål til udviklingen i produktionsverdenen? 

Vi håber, du er blevet klogere på industri 5.0, og hvordan produktionsbranchen kommer til at bevæge sig hen i årene frem.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i direktør Niels Nyhus på +45 2963 8313 eller nn@integra2r.com.