MES

Opsætning, integration og optimering af MES systemer og -software

Leder du efter en implementeringspartner til at udrulle et nyt MES-system, eller skal du optimere din eksisterende MES-løsning? Lad os sammensætte et team af MES-specialister.

Kontakt os

+20 af Danmarks skarpeste MES-konsulenter

Certificeret i branchens bedste MES-software

24/7/365 support- og vedligeholdsaftale

MES-løsninger

Sådan hjælper vi SMV’er og C25-virksomheder med Manufacturing Execution System (MES)

[

MES-strategi og governance

Vi forstår os på forretningsmål, og vi kan derfor identificere og analysere, hvilken MES-løsning, der passer til dit behov og herefter lægge en MES-strategi. Med effektiv governance inddrager vi alle interessenter under implementering og fremtidig udvikling, hvilket sikrer stabilitet og sikkerhed i MES-systemet.

[

Implementering af MES

Vi kan bistå med implementeringen af dit nye MES-system fra AVEVA eller TrakSYS – fra start til slut, hvor vi har det fulde overblik. I processen lægger vi stor vægt at på inddrage alle interessenter i organisationen, så implementeringen kører gnidningsfrit.

[

Integration af MES

Det er afgørende at dit MES-system bliver integreret korrekt med dine eksisterende IT-systemer. Vi er eksperter i at udvikle og implementere integrationer til f.eks. ERP, PLC’er og printerer.

[

Optimering af MES-systemer

Vores MES-konsulenter hjælper med at identificere og optimere ineffektive arbejdsprocesser ved at implementere digitale løsninger, der reducerer spild, øger produktkvaliteten og minimerer fejl.

[

MES support (24/7/365)

Det kan bliver dyrt, hvis et produktionsanlæg står stille. Vi vedligeholder dit MES-system og sidder klar med support 24/7/365, hvis uheldet skulle være ude.

[

Visualisering af data

Vi tilbyder datavisualisering, rapporteringsløsninger og Manufacturing Intelligence inden for alle aspekter af visualisering og formidling af information på tværs af hele organisationen.

Metoder og standarder

Vores løsninger følger internationale standarder og myndighedskrav

I integra2r har vi indgående kendskab til de standarder og myndighedskrav, der gælder for processerne i produktionsvirksomheder. Det betyder, at du kan være sikker på, at din MES-løsning lever op til god praksis.

For at arbejde mest effektivt – og på baggrund af vores mange års erfaring – har vi desuden skabt vores egen metode for udvikling og implementering af MES-løsninger til industrielle miljøer.

  • NANSI/ISA-88
  • NANSI/ISA-95
  • NGAPP
  • NGAMP
  • N21 CFR part 11

MES-løsninger

Specialister i MES-løsninger siden 2005

Med en MES-løsning kan du digitalisere og automatisere manuelle arbejdsopgaver, overvåge data i realtid og effektivisere din ressourceudnyttelse. 

Hos Integra2r er vi specialister i MES-implementering, systemintegration og optimering. Vores erfarne konsulenter hjælper produktionsvirksomheder med at opnå højere effektivitet, bedre kvalitetskontrol og øget fleksibilitet gennem en struktureret og skalerbar MES-løsning.

Hvorfor MES?

Hvorfor er MES afgørende for din produktion?

Et MES-system forbinder forretnings- og produktionslagene i din virksomhed. Det sikrer, at data fra maskiner, operatører og IT-systemer anvendes til at optimere produktionsflowet i realtid.

  • NSporbarhed og compliance-standarder
  • NEffektiv produktionsstyring med automatiseret arbejdsordre- og receptstyring direkte fra ERP
  • NIntegration med SCADA og IIoT samt performanceoptimering med live OEE-analyser og flaskehalsidentifikation

Dedikerede MES konsulenter

MES-konsulenter med speciale i produktionsoptimering

Som MES-konsulenter ligger produktionsoptimering dybt i vores dna.

  • NProduktionsstyring og projektledelse
  • NBatch/ordre-eksekvering
  • NHåndtering af manuelle workflows
  • NKvalitet og SPC
  • NStopårsags- og stoptidsregistrering (OEE)
  • NMaterialeverifikation
  • NMateriale- og lagerstyring
  • NSporbarhed
  • NVisualisering

Certificeringer

Certificeret i to af markedets stærkeste MES software

AVEVA System integrator

I integra2r er vi certificeret systemintegrator for AVEVA (tidligere kendt som Wonderware) og blandt de førende integratorer af løsningerne i Skandinavien.

Det betyder, at vi kender systemets mange muligheder, og vi kan derfor garantere, at du får det maksimale udbytte af din AVEVA-løsning.

Vi har desuden stor erfaring i multi-level integration og support, der er baseret på de nyeste ArchestrA-teknologier såsom.

TrakSYS™ partner

For at styrke vores position på MES-markedet, indgik vi i 2019 et samarbejde med amerikanske Parsec, som i marts 2021 blev anerkendt af Gartner, som førende inden for MES med softwareløsningen TrakSYS™.

En styrke ved TrakSYS™ er den modulære opbygning, der giver en meget skalerbar løsning. Det er muligt at starte med enkelte funktioner for digitalisering og senere udbygge med både flere datapunkter og brugerinterfaces og med flere funktioner for digitalisering.

De 10 vigtigste funktioner i et MES system

Produktionsstyring og eksekvering

MES-systemet sikrer, at produktionsordrer distribueres og udføres effektivt ved at forbinde ERP-systemet med produktionsgulvet. Det gør det muligt at planlægge og koordinere arbejdsopgaver i realtid.

Realtidsovervågning og OEE-analyse

MES indsamler data fra SCADA, PLC’er og IIoT-enheder for at overvåge produktionsudstyr i realtid. Det beregner Overall Equipment Effectiveness (OEE), identificerer flaskehalse og giver indsigt i nedetid og performanceforbedringer.

Kvalitetsstyring og sporbarhed

MES sikrer fuld sporbarhed ved at registrere data for råvarer, produktionsprocesser og færdige produkter. Det sikrer compliance med f.eks. ISO 9001 og andre standarder gennem automatiserede kvalitetskontroller og batchtracking.

Materiale- og lagerstyring

MES sporer materialeforbrug i realtid og sikrer, at de rigtige komponenter bliver anvendt på de rigtige tidspunkter. Det minimerer fejl i produktionen og forbedrer lagernøjagtigheden ved at synkronisere data med ERP.

Arbejdsstyring

Systemet tildeler opgaver til operatører, registrerer deres ydeevne og sikrer, at arbejdet bliver udført efter standardiserede procedurer. Det reducerer variation og sikrer høj ensartethed i produktionen.

Produktionsplanlægning og sekventering

MES optimerer produktionsplaner ved at tage højde for maskinkapacitet, råvaretilgængelighed og skiftplaner. Det reducerer lead times, maksimerer udnyttelsen af produktionsudstyr og sikrer overholdelse af leveringsfrister.

Rapportering og dashboards

MES-systemet giver visuelle dashboards med KPI’er såsom cyklustider, OEE-data, fejlprocenter og energiforbrug. Det gør produktionsdata let tilgængelige for alle interessenter – f.eks. til beslutningstagning og ESG-rapportering.

Integration med automations-stacken

MES fungerer som et bindeled mellem ERP, SCADA, PLC’er og IIoT-enheder, hvilket sikrer en ensartet datastrøm og avanceret dataanalyse.

Batch- og receptstyring

For procesindustrier som f.eks. fødevarer, pharma og kemisk produktion håndterer MES batch- og receptstyring for at sikre, at produktionsprocesserne følger de definerede parametre og reguleringskrav.

Energiovervågning og ESG

MES-systemet overvåger energiforbrug i produktionen og identificerer områder, hvor der kan spares på energien. Det reducerer omkostninger og bidrager til virksomhedens bæredygtighedsmål og ESG-rapportering.

De 5 største udfordringer, som et MES-system løser

Manglende realtidsindsigt og ineffektiv produktionsstyring

Mange produktionsvirksomheder er afhængige af manuelle processer, data i papirform eller fragmenterede systemer, hvilket gør det svært at reagere hurtigt på produktionsafvigelser. MES fungerer som produktionsstyringssystem og leverer digital realtidsdata, der gør det muligt at træffe databaserede beslutninger – hurtigt og præcist.

Høj grad af fejl og kvalitetsproblemer

Manuelle registreringer og manglende digitaliserede processer kan føre til fejl i produktionen, som resulterer i kassationer og tilbagekaldelser. MES reducerer fejl ved at sikre sporbarhed, automatiserede kvalitetskontroller og præcise arbejdsinstruktioner.

Dårlig udnyttelse af produktionskapacitet

Uden MES kan du risikere, at maskiner står stille uden at have indsigt i årsagerne. MES analyserer nedetid, OEE og produktionsflow for at identificere flaskehalse og optimere maskinudnyttelse.

Manglende integration mellem IT- og OT-systemer

Mange virksomheder kæmper med siloer mellem ERP-systemet og OT-systemer (SCADA, PLC, IIoT). MES fungerer som et lag mellem systemer, hvilket skaber en bro, hvor data kan flyde frit.

Manglende compliance og dokumentation

Reguleringer inden for industrier som f.eks. fødevare, pharma og fremstilling af byggematerialer kræver omfattende dokumentation. MES sikrer, at alle data om materialer, processer og produkter gemmes automatisk, så virksomheden nemt kan overholde audits og compliance-krav.